Transport og parkering

Naerheden I Regionen

Gode forbindelser

Nærheden ligger ved Hedehusene Station, hvorfra man kan komme til Københavns Hovedbanegård på 18 minutter og til Roskilde på 7 minutter med regionaltog.

OBS: Fra den 10. december 2023 er antallet af togafgange fra Hedehusene Station sat op fra to til fire tog i timen på hverdage i begge retninger pga. tilflytningen til Nærheden. Se nyhed herom.  

I bil er man hurtigt på Holbækmotorvejen og Ring 5. Med mindre end 30 km til Københavns centrum har du det hele inden for rækkevidde, hvis du bor i Nærheden. 

Indkørsel til parkeringshus ved Lerholmen

Parkering

Seks parkeringshuse er åbnet med plads til i alt 993 biler, heraf 142 pladser med ladestandere. P-husene findes på Kongelysvej 177, Dræsinen 15, Skinnestræde 1, Sporstræde 45 og på Cikoriegade 7 og Cikoriegade 40. 

Herudover findes der terrænparkering med ladestandere på Perronen og Sidesporet. 

Det er gratis at parkere i p-husene og du kan frit vælge, hvor du parkerer din bil, så længe det sker i afmærkede båse eller i et p-hus. 

Du kan få adgang til ladestanderne ved at rekvirere Clever Link. Gæster og besøgende, der ikke er kunder hos Clever, kan også benytte ladeboksene via Clevers app. 

Hvor finder jeg
Broløft
Loop Mv Januar 2018 (II)

Nemt at komme rundt i byen

For at styrke forbindelsen mellem Nærheden og Hedehusene, er der etableret en bro over jernbanen, så det er nemt at komme rundt i området og til og fra Nærheden. Dertil er byens grønne hovedgade 'Loopet' taget i brug som et grønt parkstrøg, der fører gående og cyklister rundt til alle de vigtige knudepunkter i byen som fx station, skole og butikker.

Der anlægges nye veje i hele området. Flere steder i bydelen etableres kvarterpladser, som er små ophold i vejforløbet, hvor der er gjort plads til en flot belægning, træer, belysning, staudebede og siddepladser. Kvarterpladserne har tillige en hastighedsdæmpende funktion.