Bydelsforeningen Nærheden tager vare om fællesskaber og aktiviteter for beboerne i den nye bydel, men også de selvgroede fællesskaber trives. Bydelsforeningens rolle og rammerne for byliv og fællesskab er i fokus i en ny publikation fra Realdania By & Byg.
Den nye bydel Nærheden i Hedehusene nærmer sig 3.000 indbyggere, og fællesskab mellem beboere har fra starten været en central del af byudviklingsprojektets vision. Ikke mindst skal de nye kvarterhuse danne ramme om fællesskabet, og det er op til Bydelsforeningen Nærheden at fylde rammerne ud. Eller måske snarere opmuntre beboerne til at fylde dem ud:
- Vi kender jo hinanden og er meget tættere herude, end man er mange andre steder. Idéen om Nærheden som bydel er moderne og tiltrækkende for mange. Men man skal hele tiden arbejde for, at folk involverer sig i det fælles herude. Det er din bydel - hvad vil du bruge den til?
Sådan lyder det retoriske spørgsmål fra en beboer, Lis Bjarnesen, der er formand for Grundejerforeningen Solrækkerne, i en ny publikation fra Realdania By & Byg. Publikationen ”Fra projekt til levende by” handler om, hvordan man kan realisere visionerne for en ny bydel, når flere og flere beboere flytter ind, og nye ejere tager over i bydelen, sådan som det sker i Nærheden.
Slipper gradvist indflydelsen
Mens byudviklingsselskabet NærHeden P/S har etableret Bydelsforeningen Nærheden som paraply for bydelens grundejerforeninger og fra starten fungeret som et altkoordinerende sekretariat, overgår indflydelsen i foreningen i stadigt større grad til de enkelte grundejerforeninger. Med tiden vil NærHeden P/S helt forsvinde ud af billedet.
- Udviklingsselskabet har magten i starten for at sørge for kvalitet i udviklingen af bydelen. Det er godt i forhold til at sikre en stram styring, men det er ikke nødvendigvis kun godt i forhold til at få involveret beboerne, fortæller projektdirektør Ole Møller fra NærHeden P/S i publikationen.
Netop i disse dage er det et år siden, at det første kvarterhus blev indviet, og beboere i Nærheden havde forinden været med til at pege på, hvordan huset skulle indrettes. Kvarterhuset bruges i dag til blandt andet fællesspisning for beboerne, krea-aftener og dialogmøder.
Selvgroede fællesskaber
Men det er ikke kun det organiserede fællesskab med Bydelsforeningen Nærheden ved roret, som trives i Nærheden. Parallelt hermed er der opstået sociale fællesskaber online, som trives i bedste velgående. Det glæder både Ole Møller og Lis Bjarnesen.
- Vi skal være rigtig glade for, at Nærhedens Facebook-gruppe er ordentlig og sober. Det er meget imponerende og omfatter alt fra sociale aktiviteter til, at nogen har flyttekasser til overs, som de låner ud, fortæller Lis Bjarnesen.
Ole Møller er enig i, at man ikke skal undervurdere de selvgroede fællesskaber.
- Vi tænkte i starten, at vi som udviklingsselskab skulle facilitere en Facebook-gruppe, men det er meget bedre, at beboerne kører den del selv, fortæller han.
Afklarende workshop
I publikationen drøfter projektdirektøren og beboeren fordele og ulemper ved bydelens organisering og er blandt andet enige om, at der er behov for større klarhed over rollefordelingen mellem bydelsforeningen og de enkelte grundejerforeninger. De lægger op til, at det bør afklares i en workshop.
I de kommende år skal der opføres yderligere to kvarterhuse, som skal indrettes og bruges af Nærhedens beboere på forskellige måder, med bydelsforeningen i en koordinerende rolle.
Udover at facilitere byliv og fællesskaber, varetager bydelsforeningen ejerskab og drift af en del af Nærhedens fællesarealer.
De andre byudviklingsprojekter, som omtales i publikationen ”Fra projekt til levende by”, er Køge Kyst, Kanalbyen i Fredericia og Naturbydelen Ringkøbing K, der ligesom Nærheden ejes i fællesskab af den stedlige kommune og Realdania By & Byg.
”Fra projekt til levende by” kan downloades gratis eller købes i trykt form for 49 kr. på www.realdaniabyogbygklubben.dk.