Det var Danmarks største teglværk, som blev definerende for Hedehusene som arbejderby. Fredag blev en ny kvarterplads i Nærheden indviet med et navn, der trækker tråde tilbage til Hedehus-Teglværkets historie og direktørfamilien Hartmann, der har sat sit præg på byen i en menneskealder.
Hartmanns Plads. Navnet på den seneste lille plads i den nye bydel Nærheden henviser til Hartmann-familien, som i to generationer fra 1902 til 1980 bestred direktørposten i Hedehus-Teglværket og boede i den tilknyttede direktørbolig på stedet.
Pladsen ved Kongelysvej er den tredje af Nærhedens såkaldte kvarterpladser med træer, bænke og staudebede. Mange af teglværksdirektørernes efterkommerne var mødt op, da NærHeden P/S fredag indviede den nye plads.
- Navngivningen af pladsen viser respekt for to generationer, der lagde blod, sved og tårer i noget, der ikke findes mere, men som har betydet noget for rigtig mange, siger Morten Hartmann med henvisning til sin oldefar Ernst og farfar Peter Hartmann, som drev teglværket gennem langt det meste af værkets historie.
Hedehus-Teglværket var ikke en hvilken som helst virksomhed. I årene efter Anden Verdenskrig var det grundlaget for Hedehusenes vækst fra mindre stationsby til større provinsby, og frem til oliekrisen i 1973 var det sammen med Dansk Spændbeton, som blev stiftet af teglværket, den største virksomhed i hele Høje-Taastrup. I en årrække var det ovenikøbet Danmarks største teglværk, som via Dansk Industri jævnligt modtog besøgende fra hele verden.
Betydeligt aftryk på Hedehusene
- Man kan ikke overvurdere teglværkets betydning for Hedehusene og for hele kommunen, så mens vi bygger alt det nye, er det naturligt også at huske rødderne og ære virksomheden og en familie, som har stået i spidsen for den gennem en menneskealder, og som derudover har sat et betydeligt aftryk på livet i og omkring Hedehusene, siger Høje-Taastrup Kommunes borgmester Michael Ziegler, som deltog i fredagens indvielse af Hartmanns Plads.
Udover at beklæde direktørposten i Hedehus-Teglværket har familien Hartmann også været væsentlige bidragydere til opførelse af Ansgarkirken, Hedehusenes første børnehave, kolonihaver og ideen om Hedeland.
Selvom byens teglværk for længst er nedlagt, betyder det ikke, at der mangler tegl i Hedehusene og den nye bydel Nærheden.
- Udover at vi nu har indviet pladsen med det, synes jeg, meget velvalgte navn Hartmanns Plads, kan man også se den udstrakte brug af tegl i bybilledet som en reference til Hedehusenes industrihistorie. De fleste nye boligbebyggelser i Nærheden har facader af tegl, og der er systematisk benyttet teglklinker på stierne og i Stationsparken i den nye bydel. På den anden side af banen har Høje-Taastrup Kommune omlagt hele stationspladsen med tegl, fortæller Nærhedens projektdirektør Ole Møller.
Selvom teglværket er nedlagt, og direktørboligen er revet ned, kan man finde et enkelt levende minde om de svundne tider.
Lille rest tilbage
- Lige midt i Nærheden står der stadig en lille rest af en æbleplantage, som hørte til direktørboligen, hvor jeg er kommet og har leget hos mine bedsteforældre, fortæller Morten Hartmann, som glæder sig over, at man med navngivningen af den nye plads markerer en æra, der er slut, og som Hedehusene i høj grad er rundet af.
Selvom Hartmann-familien har sat et betydeligt præg på virksomheden og egnen, fremhæver Morten Hartmann en anden familie, som også har haft afgørende betydning, nemlig familien Voss, som er en af familierne bag F.L. Smidth & Co., der stiftede værket i 1896, og som har beklædt bestyrelsesformandsposten i flere perioder.
- Min farfar ville have været glad i dag, men nok hellere have haft, at pladsen var navngivet efter familien Voss, siger Morten Hartmann beskedent på familiens vegne.
De sidste medlem af Hartmann-familien fraflyttede Hedehusene i 2020, hvilket markerede afslutningen på 118 års bosætning i området.
