Åbent hus i Nærheden søndag den 30. august
4. august 2020Kom inden for i nye boliger
Omkring 200 boliger i den nye bydel Nærheden er allerede beboet, og i sensommeren og efteråret 2020 bliver cirka 400 nye lejligheder og rækkehuse klar til indflytning. Blandt de nye boliger er der både ejerboliger, lejeboliger, andelsboliger til 50+ere og boliger i bofællesskab.
Flere af bygherrerne bag de nye boligbyggerier inviterer inden for i dagens anledning, så I kan komme helt tæt på. Oplev blandt andet Plushusene, Salamanderhusene, Søparken og Lerholmen.
Oplev de nye byrum
Gennem det sidste års tid er der blandt andet blevet anlagt en ny stationspark og en bro, der forbinder den nye bydel med Hedehusenes hovedgade med de mange butikker. Samtidig er byggeriet af en helt ny skole i gang. Alt dette, og meget mere, kan I opleve på de guidede byvandringer, hvor medarbejderne fra NærHedens kontor viser rundt og fortæller mere om, hvordan bydelen udvikles med fokus på fællesskab og nem hverdag.
Rundvisningerne starter ved Byhaven på Sejlbjerg Alle kl. 12.15 og 13.15 og varer 45 minutter.
Tilmelding til byvandring
Af hensyn til forsamlingsforbuddet skal man melde sig til byvandringen. Det gøres ved at skrive en mail til mar@naerheden.dk. Skriv hvor mange I er, og om I kommer 12.15 eller 13.15.
Udlev din indre springgymnast
Besøg Springcenter Nærheden og prøv kræfter med springgymnastik sammen med de dygtige instruktører. Af hensyn til Covid 19 kan der være restriktioner for, hvor mange der må opholde til i springcentret ad gangen og hvilke redskaber, der må benyttes.
Se byen fra oven
Giv jer selv en stor oplevelse og flyv i helikopter med helikopterpilot Marie Gry Hemmersam, som bor i Nærheden.
Prisen for en 5 minutters tur er normalt 350 kr. pr person og 675 kr. for en 10 minutters tur, men hvis du bruger rabatkoden 'Nærheden' fratrækkes 100 kr. pr. billet. Du skal altså blot skrive 'Nærheden' når bookingsystemet beder om en gavekortkode.
Billetter til helikopterturen kan bookes her
Det vil også være muligt at købe billetter på dagen, kontant og mobilepay.
Der er plads til tre personer pr. tur og grundet sikkerhed er maksimalvægten pr. person 100 kg.
Kaffe og kage i Byhaven
Beboernes fælles byhave på Sejlbjerg Alle 10 er dagens mødested, og i dagens anledning inviterer NærHeden P/S på kaffe og kanelsnegle i udekøkkenet.
Praktiske oplysninger
- Mødested: Byhaven, Sejlbjerg Alle 10, Hedehusene kl. 12-14
- Parkering: Det nye parkeringshus på Sporstræde og plads ved Havtornvej (se kort neden for).
- Covid 19: Vi følger de officielle retningslinjer, opfordrer alle til at holde afstand og sørger for håndsprit.
- I tilfælde af heldagsregn, aflyses arrangementet. Dette annonceres i så fald på hjemmeside og Facebook.
- I tilfælde af meget kraftig vind kan helikopterturene ikke gennemføres. I så fald refunderes billetter.