6. oktober 2017

TV2's 'Nybyggerne' optages i Nærheden

I 4. sæson af TV2’s populære program ’Nybyggerne’ skal fire par dyste om, hvem der kan indrette den bedste lejlighed i det nye boligbyggeri Green Garden Nærheden.

Optagelserne til Nybyggerne 2018 er netop gået i gang, og fire kreative og forhåbentlig handy par er i den anledning rykket ind i spritnye og helt rå lej-ligheder i Green Garden Nærheden, som er opført af 2E Boligprojektsalg. Her skal de i løbet af de næste par måneder indrette en drømmebolig helt fra bunden.

Læs mere om Green Garden Nærheden her

Serien, som er en af de mest sete på TV2 i de senere år, sendes på TV2 over ni uger i første halvdel af 2018 og afsluttes med en livefinale på TV2, hvor seerne ved sms-afstemning kårer seriens vinderpar. Vinderne får over-rakt nøglerne til den bolig, de selv har indrettet og bliver på den måde nogle af de første beboere, der flytter ind i Nærheden. 

For første gang i programseriens historie skal deltagerne ikke indrette huse, men store familielejligheder, hvilket giver parrene nogle lidt andre udfordringer end tidligere. De fire udvalgte lejligheder i Green Garden Nærheden er alle på 125 m2 med bl.a. tagterrasse og udsigt – men altså undtagelsesvis leveret helt uden nogen form for indretning, så parrene selv skal lave alt finish – gulvbelægning, køkkener, badeværelser og møblering. 

Nybyggere i en helt ny bydel
Vinderparret kommer til at bo i den helt nye bydel Nærheden, hvor man er tæt på både København og naturen, og hvor der er fokus på fællesskab.

”Vinderparret i Nybyggerne vinder ikke alene en skøn lejlighed. De får del i en række bonusgevinster i form af fællesfaciliteter, som Nærheden stiller til rådighed til alle indflyttere - udekøkken, byhaver, naturhytte, delebiler, ad-gang til fælleskøkken, værksteder og andre mødesteder ude og inde. Der kommer også en ny ambitiøs ny folkeskole, som Høje-Taastrup Kommune opfører i samarbejde med Lego Education”, siger direktør Ole Møller fra NærHeden P/S. 

Hvis man gerne vil være nybygger i Nærheden, er der lige nu lejligheder, kædehuse og rækkehuse til salg i med indflytning fra marts 2018.

Læs mere om boligerne i Nærheden her