Springcenter Nærheden

Høje-Taastrup Kommunes nye center for springgymnastik har givet kommunens springgymnaster nye, moderne faciliteter. Samtidig er centret et nyt samlingspunkt i Nærheden.

Det nye center for springgymnastik, som slog dørene op i januar 2017, ligger ud til det kommende "Loop" i Nærheden, tæt ved den kommende skole

Inde fra består bygningen af en springhal og to rytmesale, der både kan bruges hver for sig og samlet. Der er indrettet en forældrelounge, som  husets hjerte med udsyn over hele springcentret, og der er klublokale, mødelokale, depoter, omklædningsfaciliteter mv.

Uden på bygningen er der monteret et klatretårn med udsigtspost, som kan bruges af alle, der gerne vil nyde udsigten over Nærheden og Hedehusene.

Hvem kan bruge springcenteret?
De primære brugere af springcenteret er Høje-Taastrup Kommunes fire gymnastik- og idrætsforeninger: Hedehusene Gymnastikforening, Hedehusene Idrætsforening, Taastrup Idrætsklub og Tåstrup Gymnastik Forening. Foreningerne har tilsammen over 1000 medlemmer. Op mod 500 af dem er spring-gymnaster, der forventes at bruge springcenteret. I dagtimerne vil rytmesalene blive brugt af den kommende skole i NærHeden og af ældreidrætten til fx gymnastik, yoga og pilates.

- Bygherre: Høje-Taastrup Kommune

- Åbent siden januar 2017