Nem hverdag - stærkt fællesskab

I Nærheden er det nemt at få hverdagen til at fungere med transport, arbejde, skole og fritid – og nemt at være sammen med andre og dyrke fælles interesser.

Nærheden bliver en tæt bydel med intime byrum og en god blanding af boliger, institutioner, idrætsfaciliteter, butikker og kontorerhverv. De blandede byfunktioner skaber liv i byen både dag og aften og gør den tryg at færdes i.

Alle boliger i Nærheden får et mindre privat udeareal i form af en have, altan eller tagterrasse. Samtidig bliver der lagt stor vægt på fælles byrum og fælles faciliteter som fx udekøkken, byhave og det grønne parkstrøg ’Loopet’. 

Nemt at være aktiv og dyrke fælles interesser
Hedehusene kan allerede i dag byde på en lang række faciliteter som fx dagligvare- og specialbutikker, bibliotek, idrætspark og tennishal. Samtidig er der flere nye tilbud på vej i Nærheden, som fx et helt nyt springgymnastikcenter og en vi-sionær ny skole, som udvikles i samarbejde med LEGO Education. Skolen bliver ikke kun for skoleelever, men kommer også til at rumme fællesfaciliteter i form af lokaler, som beboere kan benytte til fx gæsteværelser, værksteder og festlokale.

Nemt at komme rundt
I Nærheden er alle tæt på indkøb, skole, institutioner, fritidsaktiviteter og natur. Mange af de vigtigste knudepunkter kan nås via Loopet - det grønne parkstrøg, der forbinder Nærheden med Hedehusene via to underføringer under jernbanen. Loopet, som er forbeholdt gående og cyklister, bliver indrettet med grønne by-rum og forskellige aktivitetszoner. Når storbyen kalder, er der mulighed for at komme til København på 20 minutter med tog fra Hedehusene Station. Og når naturen kalder, er der kun få hundrede meter til Naturpark Hedeland, som lokker med utallige fritidstilbud, som fx ski-bakke, amfiteater, ridebaner, løbe- og cykelruter.

Nemt at låne en delebil
En aftale mellem NærHeden P/S og Lets’Go sikrer, at der er delebiler til rådighed i Nærheden så snart de første familier er flyttet ind. Læs mere om aftalen her.

Læs mere om, hvordan du kan komme til at bo i Nærheden her

Læs mere om Nærhedens placering her